Særtilskud til kommunerne i 2014

Tilskud til vanskeligt stillede kommuner - § 16

Der er i alt 53 kommuner, der for 2014 har søgt om tilskud i henhold til § 16, som vanskeligt stillede kommuner. Der er i alt fordelt 336,0 mio. kr. fra den generelle særtilskudspulje (§16) efter ansøgning til i alt 28 kommuner. Herudover er der anvendt midler til videreførte udviklingsaftaler for Bornholm (6 mio. kr.), Lolland (47 mio. kr.) og Langeland Kommuner (28 mio. kr.).

Tabellen ”Tilskud efter § 16” viser puljen kommunefordelt.

  

Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer - § 17

Der er i alt 38 kommuner, der for 2014 har søgt om tilskud i henhold til § 17, som kommune med større sociale problemer i bestemte koncentrerede områder..29 kommuner har fået tildelt særtilskud efter § 17 for samlet 341,7 mio. kr. Herunder er der anvendt midler til videreførte udviklingspartnerskaber for København (101,4 mio. kr.) og Køge (8,2 mio. kr.).

Tabellen ”Tilskud efter § 17” viser puljen kommunefordelt.

  

Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer - § 19

Der er i alt 14 kommuner, der for 2014 har søgt om tilskud i henhold til § 19, som hovedstadskommune med særlige økonomiske problemer. Heraf har 9 kommuner fået tildelt særtilskud efter § 19 på i alt 123,9 mio. kr. Herudover er der til Furesø Kommune meddelt et tilskud på 64,9 mio. kr. i henhold til aftalen om sammenlægningen af de tidligere Værløse og Farum Kommuner.

Tabellen ”Tilskud efter § 19” viser puljen kommunefordelt.