Internationalt arbejde med kommuner og regioner

Europarådet arbejder bl.a. med lokaldemokrati, lokalt selvstyre, god styring af lokale og regionale myndigheder og samarbejder mellem lokale og regionale myndigheder på tværs af landegrænser.

Arbejdet er forankret i ”European Committee on Democracy and Governance (CDDG)”. Afdelingen Jura repræsenterer Danmark i komiteen.

Arbejdet med demokrati og styring af lokale og regionale myndigheder har bl.a. udmøntet sig i flere konventioner og protokoller inden for området. Danmark har ratificeret flere af disse. Derudover arrangerer CDDG bl.a. workshops og udarbejder anbefalinger, analyser og såkaldte ”toolkits” om udvalgte emner. 

Læs mere om komiteens arbejde på Europarådets hjemmeside.

Afdelingen Jura er herudover løbende involveret i andre internationale opgaver, som berører mere overordnede forhold vedrørende kommuner og regioner. Det gælder f.eks. det årlige Nordiske Kommuneministermøde.