Finansieringsudvalgets rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- og udligningsbeløb undersøger bevægelser i kommunernes og regionernes tilskud. Der fokuseres på de bevægelser, som de årlige opdateringer af kriterier og andre elementer, som fx bloktilskuddets størrelse, giver anledning til. Det undersøges herunder om bevægelserne er større ved opdateringen af kriterier for socioøkonomi end for demografi, og om bevægelserne generelt er vokset over årene. I rapporten er bl.a. også set på, om det er muligt at fremrykke nogle af de foreløbige opgørelser af socioøkonomiske kriterier mhp. at bidrage til en tidligere indikation om udviklingen i det følgende års tilskud.