Danmark er for lille et land til store forskelle. Derfor er regeringen i fuld gang med at rette op på nogle af de ubalancer, der i de senere år er kommet til at præge vores samfund. Det gælder for eksempel den manglende balance mellem land og by. Men det gælder også den skæve beboersammensætning, der er kommet til at præge flere af vores boligområder.
Jeg mener som minister, at det er afgørende for vores sammenhængskraft, at der i de enkelte byer og boligområder bor forskellige slags mennesker dør om dør. At vi på vores tur til Brugsen, til forældremøde eller i idrætsklubben møder mennesker, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Både så vi lærer at leve os ind i andre menneskers liv og føle sympati for dem, der har det sværere end os selv, og så vi kan blive inspireret til at bidrage positivt til samfundet af andre, der gør det godt.
Hvis man har svært ved at finde et arbejde, hjælper det næppe, at man bor i et område, hvor de fleste er arbejdsløse eller har sociale problemer – og det kan især gå ud over børn, der vokser op med, at det er normalt ikke at arbejde.
Hvis man er indvandrer i Danmark, og ingen af ens naboer taler dansk eller kender den danske kultur, kan det heller ikke overraske nogen, at integrationen går langsomt.
Og hvis man vokser op i et velstående miljø, kan det omvendt være sværere at forstå, hvorfor nogle mennesker har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet.
Det virker måske indlysende, men desto mere er det trist, at vi i de seneste årtier har ladet netop det ske. Vi har alt for længe henvist arbejdsløse til de samme boliger og indvandrere til særlige boligområder og derved skabt udsatte boligområder og parallelsamfund. Oveni har vi bygget alt for få nye billige boliger i særligt København, og det er med til at skubbe folk med lave indkomster ud af hovedstadsområdet – og ud i nogle af de byer på Sjælland og øerne, hvor den månedlige husleje er billigere.
Vi vil forebygge nye parallelsamfund
Men sådan behøver det ikke at være, og derfor er regeringen i gang med at vende den udvikling. Før sommerferien indgik vi en aftale, der skal forebygge, at vi udvikler nye parallelsamfund. Vi ønsker ikke at smide mennesker ud af deres boliger, som vi nogle gange bliver anklaget for, men vi vil med de her regler tage styringen over, hvem der flytter ind i flere boligområder.
Det er områder som for eksempel Agervang i Holbæk, Gadehavegård i Høje Taastrup eller Vapnagaard i Helsingør. Her kan vi se på tallene for arbejdsløshed, uddannelsesniveau, kriminalitet og uddannelsesniveau, at der er grund til bekymring. I stedet for at vente på at problemerne vokser sig store, vil vi sikre, at der sker en positiv udvikling ved blandt andet at give studerende og folk i arbejde fortrinsret til at flytte ind. Det skaber både en tryghed for dem, der flytter ind i boligområdet, og det giver en bedre blanding i beboersammensætningen til gavn for hele samfundet.
Endelig er der behov for, at vi for alvor gør noget ved problemet med at finde en billig bolig i de store byer, hvor især store dele af København er ved at udvikle sig til et ekskluderende fællesskab for folk med gode lønninger. I løbet af efteråret vil regeringen præsentere flere initiativer på området, men allerede nu kan jeg sige, at jeg vil fortsætte med at kæmpe for at hæve kommunernes mulighed for at stille krav om almene boliger fra 25 til 33 procent på nybyggeri. Det vil skabe en mere blandet beboersammensætning i København – og dette vil selvfølgelig også smitte af på resten af Sjælland og øerne.
Det er ikke tilfældigt, at vores boligområder er kommet til at se ud, som de gør i dag. Og det er heller ikke tilfældigt, hvordan de kommer til at se ud i fremtiden. Det er et resultatet af den politik, vi fører, og derfor er det nu mit mål at sikre flere blandede boligområder i hele Danmark, så vi giver alle mennesker de bedste muligheder i livet, og så vi bevarer forståelsen og sammenhængskraften i vores samfund.