Socialdemokratiet påstår ikke, at vi har fundet alle de vises sten i løsningen af de store problemer. Men vi har nogle svar. Og det er nogle af de svar, som Karsten Lauritzen kritiserede i sin kronik. Men hvad er hans - ud over luftig snak om frihed?
I en kronik her i Jyllands-Posten 9/9 kritiserer Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, os for at udvande det liberale frihedsbegreb.
Påstanden er, at vi i Socialdemokratiet mener, at det enkelte menneske ikke har nogen større værdi i sig selv. Det grundlæggende argument synes at være, at der er en modsætning mellem på den ene side at sætte menneskets frihed i centrum og på den anden side at have en stærk og velfungerende velfærdsstat, der skaber tryghed og sammenhængskraft.
Karsten Lauritzen deklarerer derfor ligefrem selv, at han »er ikke fan af velfærdsstaten«. For os at se er det en kæmpestor og meget afgørende fejlslutning, at et sådant modsætningsforhold skulle eksistere. For der er intet modsætningsforhold mellem at ville have en stærk og velfungerende velfærdsstat med fokus på tryghed, fællesskab og sammenhængskraft og så at have et ønske om at sætte det enkelte individ frit - tværtimod.
Karsten Lauritzen kritiserer os for at være ideologiske, men vi synes derimod, at det er rigid ideologi at insistere på, at der er et modsætningsforhold mellem frihed og velfærdsstat.
Skillelinjen i dansk politik handler - i modsætning til hvad Karsten Lauritzen påstår - ikke om, hvilke partier der ønsker at give mennesker frihed. For det ønsker vi alle sammen.
Den handler derimod om, hvordan vi bedst muligt giver mennesker frihed. Derfor er det også ærgerligt, at Karsten Lauritzen ikke går ind i den debat i stedet for at karikere vores synspunkt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet er tilhænger af en stærk velfærdsstat. Vi er faktisk stolte af velfærdsstaten. Velfærdsstaten bidrager for os at se til at frisætte individet. Velfærdsstaten sikrer, at alle børn kan komme gratis i skole, og giver dermed hvert enkelt menneske mulighed for og frihed til at udleve sit potentiale.
Det er også velfærdsstaten, der stiller sundhedsvæsenet til rådighed, så vi får behandlet vores sygdomme - ikke afhængigt af hvad man kan betale eller forsikre sig til, men efter hvilket behov man har. Det giver tryghed og frihed.
Frihed kan ikke kun forstås som en abstrakt størrelse - som friheden fra forpligtelser og begrænsninger. Frihed handler også om, hvad vi som mennesker har af muligheder. Og velfærdsstaten er en væsentlig forudsætning for, at alle mennesker får muligheder og dermed frihed. Så Karsten Lauritzens argument holder ikke. Der er ikke en modsætning mellem frihed og velfærdsstat.
Men det virkelig interessante spørgsmål er jo også, hvordan vi løser de problemer, som vi står over for som samfund i disse år.
Hvordan løser vi f. eks. problemerne med en nation, der er blevet mere opdelt - opdelt mellem land og by, mellem rig og fattig og mellem velhaverreservater og udsatte boligområder? Hvordan løser vi f. eks. de helt åbenlyse tryghedsproblemer, der eksisterer mange steder i vores samfund? Hvordan løser vi problemerne med, at alt for mange børn vokser op i familier, som ødelægger og nedbryder børnene frem for at løfte dem op, gøre dem stærke og give dem muligheder? Og hvordan løser vi de problemer med socialt bedrageri, som finder sted alt for mange steder? Socialdemokratiet påstår ikke, at vi har fundet alle de vises sten i løsningen af de store problemer.
Men vi har nogle svar. Og det er nogle af de svar, som Karsten Lauritzen kritiserer i sin kronik.
F. eks. har vi i forhold til tryghedsproblemerne sammen med et bredt flertal af Folketingets partier - også flere borgerlige partier, men desværre ikke Venstre - lavet en politiaftale, der styrker trygheden ved at sikre flere politibetjente, give kommunerne mulighed for at ansætte tryghedsvagter og lave en politigaranti, der skal sikre hurtig handling fra politiet, når borgerne bliver udsat for kriminalitet.
Og ja - vi har foreslået at give politiet mulighed for at lave et tidsmæssigt begrænset opholdsforbud de steder, hvor der er den allerstørste tryghedsudfordring, og hvor almindelige mennesker alligevel ikke opholder sig på grund af utryghed. Tanken var at få banderne og ballademagerne væk. Få slået hårdt ned på dem. Få luftet ud. Så almindelige mennesker igen frit fik muligheden for at vælge, om de vil opholde sig de steder.
Desværre vejede det abstrakte frihedsargument tungere for Venstre. Det er for Venstre vigtigere at fastholde en formel frihed til at færdes, hvor man vil, også selv om almindelige mennesker reelt ikke kan bruge den frihed, fordi bøllerne har sat sig på den. På den måde bliver det desværre bandernes og bøllernes frihed, der sejrer på bekostning af almindelige menneskers frihed.
For Socialdemokratiet handler politik om at løse menneskers virkelige problemer. Bekæmpe den kriminalitet og utryghed, som er frihedens fjende. Sikre, at mennesker er trygge ved at tage S-toget og tør bruge legepladsen i boligområdet. At børn vokser op i tryghed. At vi løser de massive integrationsproblemer og problemerne med en øget opsplitning af vores land.
Men spørgsmålet blafrer i vinden: Hvad vil Venstre? Hvordan vil Venstre løse de problemer, vi står over for som land og som nation? Er det nok for Venstre at påberåbe sig abstrakte frihedsargumenter - er det virkelig det, der løser problemerne med utryghed, børns mistrivsel og øget splittelse?.
Vi har foreslået at give politiet mulighed for at lave et tidsmæssigt begrænset opholdsforbud de steder, hvor der er den allerstørste tryghedsudfordring, og hvor almindelige mennesker alligevel ikke opholder sig på grund af utryghed. Tanken var at få banderne og ballademagerne væk. Få slået hårdt ned på dem. Få luftet ud. Så almindelige mennesker igen frit fik muligheden for at vælge, om de vil opholde sig de steder. Desværre vejede det abstrakte frihedsargument tungere for Venstre.