Vores mest sårbare medmennesker fortjener den bedste hjælp i vores velfærdssamfund.
Derfor er det ikke i orden, når vi ser direktører trække store millionoverskud ud af skattebetalte institutioner, der skal hjælpe omsorgssvigtede børn eller mennesker med handicap.
Pengene kunne nemlig være gået til bedre social hjælp.
Derfor skal sociale tilbud fremover være drevet som selvejende institutioner for at blive godkendt af socialtilsynet.
Modellen med selveje kender vi fra friskoleområdet, og med den sikrer vi, at vi fortsat har private tilbud, men at overskud bliver i tilbuddet og kommer sårbare mennesker til gode.
Vores forslag får kritik her i avisen af redaktionschef Daniel Bach Nielsen (i lederen "De rige svin og sociale hæveautomater" bragt 27. september, red.).
Men hvordan kan en redaktionschef ikke se det problematiske i, at tocifrede millionbeløb ender i private lommer fremfor i hjælp til de mest udsatte?
Vi foreslår præcis samme model, som man har på friskoleområdet.
Hvorfor skal de samme regler egentlig ikke gælde for de socialt udsatte?
Vi har intet imod private tilbud. De fleste ikke-offentlige tilbud gør det godt og leverer en høj kvalitet - og langt de fleste gør det faktisk som nonprofitorganisationer.
Men vi mener ikke, at man skal kunne tjene penge på socialt udsatte. Hvis man først som sidst er optaget af store profitter, bør man finde sig en anden branche.
Vi kan se, at der generelt bliver trukket overskud ud af sociale tilbud. En gennemgang viser, at der i 2019 blev foreslået trukket 28 mio. kr. ud i overskud fra 45 virksomheder.
Det svarer til mere end 600.000 kr. i gennemsnit pr. virksomhed.
De penge kunne have været brugt på f.eks. efteruddannelse af personalet, ansættelse af mere uddannet personale eller bedre fysiske rammer.