I Danmark har vi et stærkt velfærdssamfund, hvor fællesskabet holder hånden under os, hvis tilværelsen spænder ben, og vi har brug for hjælp. Det giver tryghed. Når vi som samfund hvert år bruger milliarder af kroner på velfærd, skal vi også sørge for, at velfærdskronerne bruges til formålet.
Desværre har vi de seneste år set flere groteske sager, hvor fællesskabets penge til udsatte børn, unge og voksne er endt i private millionærers lommer. Vi har hørt om et tilbud, hvor direktøren har trukket 53 millioner kroner ud til sig selv. Og et andet tilbud, som har købt vikarer til sig selv for 28,9 millioner kroner. Overskud der kunne være gået til at ansætte en ekstra socialpædagoger, kompetenceudvikling af medarbejdere eller forbedre de fysiske rammer til gavn for nogle af vores allermest sårbare medmennesker.
Vi har intet imod private tilbud. De fleste ikke-offentlige tilbud gør det godt og leverer en høj kvalitet – og langt de fleste gør det faktisk som non-profit organisationer. Men vi mener ikke, at man skal kunne tjene penge på socialt udsatte. Hvis man først som sidst er optaget af store profitter, bør man finde sig en anden branche.
Derfor foreslår regeringen, at alle private tilbud skal oprettes og drives som selvejende institutioner for at blive godkendt af socialtilsynet og dermed til at modtage borgere, der er visiteret af kommunerne. Vi kender modellen fra friskoleområdet, hvor vi har fine alternativer til folkeskolen, uden at en ejerkreds kan trække profit ud.
På den måde bliver der sat en stopper for, at private firmaer kan trække store overskud ud som profit til sig selv. Et eventuelt overskud i et tilbud skal geninvesteres i kvaliteten på tilbuddene.
Der findes knap 2000 tilbud under socialtilsynet. Regeringens forslag vil få betydning for omkring 260 eksisterende tilbud. De tilbud, der skal ændre deres organisationsform, får en passende periode til at overgå til at blive selvejende. På den måde sikrer vi, at der stadig er de rigtige sociale tilbud – offentlige såvel som private.
Vi ved, at der er et problem. Både fra afsløringerne i pressen, men også fra de rå fakta. Alene i 2019 blev der foreslået trukket 28 millioner kroner ud i profit fra 45 virksomheder. Det svarer til over 600.000 kroner pr. virksomhed. Penge, som i stedet kunne bruges på fx mere personale, efteruddannelse eller bedre fysiske rammer. Hvordan kan man egentlig forsvare, at børn, der efter omsorgssvigt er blevet anbragt, eller mennesker med omfattende handicap går glip af de penge til en bedre hjælp?
Muligheden for at trække overskud ud er kun én mulighed ud af flere for at trække penge ud af driften af tilbuddene. Urimeligt høje huslejeomkostninger, udgifter til indkøb af dyre designmøbler og unaturligt høje lønninger til ledelsen er andre måder – også hvis man er et selvejende tilbud.
Derfor foreslår regeringen også, at socialtilsynet styrkes – både det økonomiske tilsyn og helt generelt – så vi sikrer, at pengene bruges rigtigt. Vi vil bl.a. skærpe kravene til revisors rolle og sætte større fokus på tilbuddenes regnskaber.
Det handler om, at velfærdskronerne bruges til dét, der er formålet – nemlig velfærd til socialt udsatte, og ikke havner i privates lommer.