Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset - men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.
Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.
Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.
Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år.
Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed - men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer - de såkaldt dobbeltbelastede - så skal man have et samlet tilbud om hjælp.
6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.
et uDsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror, det betaler sig at investere i mennesker.
Økonomisk og menneskeligt.
Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet.
Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning.
Vi skal have knækket kurven - også i landkommunerne.