Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.
Det burde Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre huske. I avisen 25. november kritiserer hun regeringen for ikke at prioritere handicapområdet i finansloven. Hun bebrejder også regeringen for ikke at løse problemet med, at familier til unge med handicap ikke kan få støtte til døgnovervågning efter 18-årsalderen.
Ambo-Rasmussen har ret i, at vi har meget at gøre på handicapområdet.
Men hvorfor er mennesker med handicap slet ikke nævnt i Venstres eget finanslovsforslag? Og hvorfor løste Venstre ikke overvågningsproblemet, da man selv sad i regeringen fra 2015-2019? Problemet opstod efter en landsretsdom i 2015. Den daværende Venstre-minister, Karen Ellemann (V), lovede en løsning, men intet skete.
I regeringen arbejder vi nu på at løse problemet, som også er en høj prioriteret for blandt andre SF og Enhedslisten.
I økonomiaftalen med kommunerne gav regeringen det største løft af velfærden i mange år, så handicapområdet bliver mindre presset. Vi har indført regler om "rimelig tilpasning" på daginstitutions- og skoleområdet, så børn med handicap ikke bliver diskrimineret. I den seneste brede aftale om reserven på socialområdet har vi også prioriteret penge til at sikre en bedre overgang, når unge med handicap går fra reglerne på børne- til voksenområdet.
Det er nogle af de første skridt på handicapområdet, men der skal endnu mere til for at løfte hele området.
V, K og DF's kommunalreform betød ifølge flere organisationer afspecialisering og dårligere støtte til mennesker med handicap. Den kritik lytter regeringen til.
Derfor vil vi gennemføre en større undersøgelse af det specialiserede socialområde. Det skal ende ud i en plan, der skaber mere specialisering og kvalitet inspireret af specialeplanlægningen på sundhedsområdet.
Hvad vil Venstre egentlig selv? Jeg venter i spænding på Venstres egne forslag og prioriteringer af handicapområdet.