Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Kender I frustrationen over igen at blive præsenteret for eksempler på, hvordan en medborger er blevet kastebold i systemet? Den uforstående mumlen og undren, der breder sig i selskabet, når vores måde at indrette vores velfærdssamfund til tider spænder ben for selve velfærden? På trods af at vi alle – politikere, medarbejdere og borgere - ønsker det stik modsatte.
Det er netop den type udfordringer, som det nye Frikommuneforsøg (2019-2023) er sat i verden for at komme til livs.
Siden 2012 har 48 kommuner været frikommuner. Aktuelt arbejder frikommunerne med fælleskommunale akutfunktioner på det somatiske område. De afprøver redskaber til at fastholde en velkvalificeret arbejdsstyrke og skabe vækst i udkantsområder. Og de forsøger at skabe flere billige boliger i de store byer. Blot for at nævne nogle eksempler.
Frikommunerne kan med rette være stolte af deres resultater. De kan i flere tilfælde bryste sig af at have skabt ændringer i hele landet til gavn for mange borgere.
Forsøget ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” er udviklet af ni kommuner. Deres viden og erfaringer har bidraget til, at alle partier i Folketinget sidste år vedtog en lov, som giver sagsbehandlere mulighed for at lave én helhedsorienteret handleplan for borgere - på tværs af kommunale forvaltninger.
Frikommuneforsøgene har også været en inspiration i arbejdet med de store reformer af den kommunale sektor. For eksempel har forslag fra frikommunerne på folkeskole- og beskæftigelsesområdet indgået i Folkeskolereformen fra 2013 og den markante forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der blev vedtaget sidste år.
Vi er godt i gang med arbejdet for bedre kvalitet, færre regler og mere tillid til hinanden. Ambitionerne rækker dog længere. Derfor denne opfordring til alle kommuner om at benytte lejligheden til at byde ind med gode ideer til det nye Frikommuneforsøg.
I regeringen tager vi gerne ansvar for at få færre regler og mindre bureaukrati lokalt. De bedste idéer opstår dog sjældent isoleret på Slotsholmen, men dér hvor fagmedarbejderen møder borgerens behov og ønsker.
Hemmeligheden bag frikommuneforsøgenes succes er, at dygtige folk i kommunen med fingeren på pulsen sætter sig sammen med statslige lovteknikere, der kan paragrafferne til fingerspidserne, for sammen at finde enkle og brugbare løsninger.
Jeg er naturligvis ærgerlig over, at KL og en række kommuner siger, at det er for bøvlet og bureaukratisk at være frikommune. Vi har en fælles interesse i at gøre processen så enkel og smidig som mulig. Jeg er derfor altid lydhør over for forslag til forenkling.
Husk, at det er en investering at tage livtag med de komplekse problemer. Jeg vil derfor opfordre jer til at tænke stort, når I udvikler nye frikommuneideer. Tænk på de løsninger, der skaber en bedre sammenhæng og en mere effektiv offentlig sektor. Frikommuneforsøg, der handler om disse problemstillinger, vil jeg have fokus på i udvælgelsen.
Barsler I med afgrænsede forslag til enklere arbejdsgange, hvor lovgivningen står i vejen, har regeringen andre, mindre krævende kanaler til dette. Brug her den Udvidede Udfordringsret. I kan helt spare mig for forslag, der under dække af at være forsøg, kun har til formål at spare penge.
Frikommuneforsøg er en udfordring, vi giver til hinanden. Vi vil nytænke måden, vi har indrettet den offentlige sektor og valgt at løse velfærdsopgaven. Målet med forsøget er højere kvalitet, tilfredse borgere og glade medarbejdere.
Læs om det nye frikommuneforsøg på oim.dk, hvor der også er information om ansøgningsproces. Ansøgningsfristen er den 1. april 2019.