Af social- og indenrigsminister Astrid Krag
Informations leder opfordrede mig onsdag den 7. august til at ' genoplive' socialpolitikken.
Jeg kan godt lide udtrykket, selv om socialpolitikken for os socialdemokrater aldrig nogensinde har været ' død', til trods for at den efterhånden har mange år på bagen.
Hver morgen, når jeg møder ind i Social-og Indenrigsministeriet, går jeg forbi Karl Kristian Steinckes, den tidligere socialdemokratiske socialminister, buste. Og det er ingen tilfældighed.
I 1933 stod han bag en omfattende socialreform, der lagde grundstenene til det velfærdssamfund, vi kender i dag. Socialreformen gjorde op med fornedrende almisser og gav danskerne sociale rettigheder.
Siden har vi skridt for skridt udbygget velfærden.
Man siger, at vores velfærdssamfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.
Her har vi i Danmark meget at være stolte af. Men der er også ting, vi kan og skal gøre bedre.
Et voksende antal børn i Danmark lever i fattigdom. Antallet af hjemløse stiger. Flere børn og unge mistrives, og flere får psykiatriske diagnoser. Og børn arver stadig i alt for høj grad deres forældres sociale problemer. Problemer, der står mit hjerte meget nært, og som jeg som socialminister vil forpligte mig på at gøre noget ved.
Job ikke altid løsningen
Som det er i dag, går der tit for lang tid, før vi som velfærdssamfund får sat ind. Når jeg taler med hjemløse, så hører jeg alt for ofte om en barndom, hvor de ikke fik den hjælp, som der var brug for. I stedet for at få en god plejefamilie blev de sendt hjem til forældre, der ikke kunne tage sig af dem.
Vi har brug for mere strukturelt at få vendt det på hovedet.
Så vi sætter ind, så snart vi opdager, at der kom et bump på vejen, der gjorde, at kursen blev skæv.
Vi skal også væk fra den forældede tanke om, at beskæftigelse altid er løsningen på sociale problemer. Et job kan og skal ikke være succeskriteriet for alle borgere i Danmark.
At være i job er godt, men kun så længe, at det er realistisk for den enkelte. Det er utopi at tro, at misbruget eller depressionen forsvinder, blot fordi man får et job.
For nogle mennesker er succeskriteriet, at de har en stabil hverdag. Hvor de ikke ryger ind og ud af psykiatrisk afdeling og misbrug. Hvor der er rammer, der giver dem mulighed for at være en del af fællesskabet og være noget for andre. Kan det føre til et job på sigt, så er det bare en endnu større succes.
Selvfølgelig skal vi stille krav til mennesker, og det gælder også mennesker med sociale problemer. Men kravene skal være realistiske og føre til sejre - også selv om de er små - frem for nye nederlag.
Socialpolitikken kan meget i sig selv. Men hvis vi for alvor skal skabe strukturelle forbedringer for mennesker med sociale problemer og sikre, at børn ikke arver deres forældres armod, skal socialpolitik integreres i undervisningspolitikken, sundhedspolitikken, boligpolitikken, beskæftigelsespolitikken og fordelingspolitikken.
Her skal vi bryde siloerne ned og finde fælles løsninger.
Ny fattigdomsgrænse
For at nævne et eksempel: På under ti år er antallet af hjemløse unge næsten fordoblet.
Skal vi nedbringe antallet af unge hjemløse, er der brug for en sammenhængende indsats.
Her handler en del af løsningen om boligpolitik. Derfor vil jeg sammen med boligministeren arbejde for at finde flere billige boliger og se på, hvordan man kan skabe andre boligformer.
Men det handler ikke kun om at skaffe billige og skæve boliger nok. De største problemer blandt de hjemløse er ofte psykisk sygdom, alkohol-og stofmisbrug. Derfor handler det også om bedre sociale indsatser og en bedre behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser, altså mennesker med både misbrug og psykisk lidelse.
Jeg er fuldstændig enig med lederen i Information, når avisen den 7. august skriver, at en social bæredygtig retning for Danmark fordrer, at ministrene arbejder sammen. Mod fælles fastlagte mål, som vi kan hænge hinanden op på. Og som borgerne kan hænge regeringen op på.
Vi har allerede sagt, at vi vil have en fattigdomsgrænse igen.
Nu skal vi tage de næste sociale skridt. Skal det lykkedes, skal vi sætte langt tidligere ind.
Vi skal væk fra tanken om, at beskæftigelse ikke altid er løsningen for alle socialt udsatte.
Og vi skal have socialpolitik integreret i alle dele af velfærdssamfundet.
Socialpolitikken skal højere op på den politiske dagsorden.
Det kan jeg forsikre om, at den er i denne her regering. Og jeg vil gøre mit for, at socialpolitikken igen bliver en central del af den måde, velfærdssamfundet indrettes på.