Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Markeringen af 1. maj har givet anledning til fornyet debat om blandt andet det danske dagpengesystem.
SF-formand Pia Olsen Dyhr har i Politiken og i sin 1. maj-tale malet et skræmmebillede af dagpengene, som hun kalder formiddagspenge. Samtidig forsøger hun febrilsk at skabe frygt omkring opbakningen til dagpengesystemet, der ifølge formanden risikerer at blive udhulet, fordi den såkaldte dagpengedækning er blevet "forringet". Derfor frygter hun også, at folk, der sjældent er arbejdsløse, melder sig ud af a-kasse-systemet.
Ved at sprede den frygt forsøger SF-formanden at skaffe opbakning til at bruge endnu flere af skattekronerne på at sætte dagpengene op i fremtiden. Men det er der ingen grund til. For den frygt, SF-formanden forsøger at sprede, har ikke hold i virkeligheden. Opbakningen til dagpengesystemet er nemlig ikke blevet svækket.
Der er gennem årene gennemført en lang række reformer af dagpengesystemet.
Blandt andet er dagpengeperioden, der tidligere var ubegrænset, nu ændret til to år. Reformer har også strammet op på reglerne for, hvordan man optjener retten til på ny at modtage dagpenge. Det er væsentlige ændringer, og ændringerne har hjulpet med at få mange tusind danskere i job. Det er reformer som disse, som gavner samfundet og øger incitamentet til at komme i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse.
En ny analyse fra Økonomi-og Indenrigsministeriet viser, at 70 pct. af de 25-59-årige i dag er medlem af en a-kasse. Analysen viser også, at det tal har været stabilt de seneste 25 år. Blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i samme aldersgruppe er godt 80 pct. medlem af en a-kasse. Opbakningen til dagpengesystemet har altså i et kvart århundrede været både høj og stabil.
Derfor har jeg meget svært ved at se ideen i at poste endnu flere penge i dagpengesystemet og forhøje satserne, som SF lagde op til 1. maj. Jeg har også meget svært ved at se fordelen i at forhøje dagpengesatserne, når vi samtidig kigger på konsekvenserne af at gå ned ad den sti.
Beregninger fra Finansministeriet fra februar viser, at beskæftigelsen falder med 8.400 personer, hvis dagpengene årligt hæves med 15.000 kr. Samtidig vil de offentlige udgifter stige med 2,8 mia.
Herhjemme har beskæftigelsen netop sat rekord. Så langt var vi ikke nået uden rimelige og fornuftige reformer, der styrker dansk økonomi, og uden tidligere reformer ville danske virksomheder opleve endnu større mangel på arbejdskraft, end de gør i dag. Mange virksomheder melder om mangel på hænder, og vi kan hurtigt stå i en situation, hvor manglen øges. Derfor vil regeringen meget gerne øge arbejdsudbuddet, men det skal vi have opbakning til i Folketinget.
Siden starten af 2013 har dimittendledigheden ligget stabilt omkring 20.000 fuldtidspersoner, imens det totale antal dagpengemodtagere er faldet fra 120.000 til 80.000 fuldtidspersoner. I den situation, vi står i, er der derfor god grund til at se på mulighederne for at få de unge til at vælge job frem for en tur forbi dagpengesystemet.
Jeg foreslår, at vi én gang for alle dropper berøringsangsten over for reformer, og at vi én gang for alle afliver myten om, at vores dagpengesystem er truet.
Opbakningen til dagpengesystemet har i et kvart århundrede været både høj og stabil.