Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Nu er finansloven for 2019 vedtaget af Folketinget.
Det er der grund til at glæde sig over. For dermed har regeringen sammen med Dansk Folkeparti igen gjort det billigere at være dansker. Med finansloven sænker vi skatter og afgifter for 600 millioner kroner årligt. Samtidig sørger vi for lidt flere hænder på arbejdsmarkedet.
Det er noget overset, at vi sænker bundskatten med 300 millioner kroner. Det er et skridt i den rigtige retning mod, at danskerne kan beholde en større del af deres egne penge frem for at give dem til statskassen. For pengene har det nu engang bedst i folks egne lommer, hvor de kan gøre med dem, hvad de vil. Det er jeg godt tilfreds med.
Til gengæld har vi ikke behøvet at reklamere for, at det bliver billigere at have båd og fly. For det har Socialdemokratiet betænksomt nok fortalt flittigt om både på sociale medier og i folketingssalen. For mig ligger det helt naturligt i forlængelse af, at vi igennem flere år har gjort det billigere at have bil.
Vigtigt er nu også, at finansloven lemper eller helt fjerner nogle af de andre afgifter, som borgerne og erhvervslivet mærker. Danskerne skal ikke afkræves unødvendige afgifter, ligesom det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark.
For danskerne bliver det nu lidt billigere at købe øl og vin. Det kan få flere til at købe drikkevarerne i danske butikker fremfor at tage turen over grænsen.
For sommerhusejere bliver det billigere at varme boligen op med el. Vi lemper nemlig afgiften på elvarme, så sommerhusejere fremover skal betale mindre – ligesom ejere af helårsbolig i øvrigt.
Det bliver også lettere at drive virksomhed. Blandt andet afskaffer vi det gebyr, som en kvart million virksomheder betaler til kommunen for at administrere erhvervsaffald. I dag får kommunerne i alt cirka 100 millioner kroner årligt i kassen ad den vej. Men omkring halvdelen af pengene – ja, halvdelen – går til kommunernes opkrævning og sagsbehandling. Det er spild af penge og unødigt bureaukrati, som vi nu afskaffer.
Et vigtigt resultat med finansloven er, at vi sikrer ekstra hænder på arbejdsmarkedet.
Især fordi vi belønner pensionister, der forlænger arbejdslivet. De får en skattefri præmie på 30.000 kroner, hvis de i det første år efter folkepensionsalderen giver den en skalle på arbejdsmarkedet. Præmien vil øge arbejdsudbuddet med 550 fuldtidspersoner. Det falder på et tørt sted i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft.
Med finansloven er der også afsat penge til, at de studerende får mere ud af at gøre en ekstra indsats. Vi synes, det er rimeligt, at studerende kan tjene 1.000 kroner mere om måneden, uden at det går ud SU’en. Det giver større frihed til at arbejde, for eksempel i sommerferien, uden at de bliver straffet for det. Det vil mange af dem opleve på samme måde, som hvis de havde fået en skattelettelse.
Siden 2015-valget har vi fået lavere skatter og afgifter år for år. I år var skattelettelserne samlet set større end dem fra sidste år, som igen var større end skattelettelserne i 2016 og 2015. Nu har vi nået knap 21 milliarder kroner. Det har vi kæmpet hårdt for.