Lad os droppe den ligegyldige diskussion om ulighed

23-04-2018

Debatindlæg i Jyllands-Posten

Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Partierne i rød blok har midt i april sendt fuldstændig modsatrettede signaler. SF havde på sit landsmøde 14. til 15. april udnævnt kampen mod ulighed til et af fem pejlemærker, der skal afgøre, om partiet kan gå i regering. 16/4 har JP bragt en artikel med en vigtig erkendelse fra Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen: Nemlig at gini-koefficienten ikke er særlig velegnet til at vurdere, om et politisk tiltag er godt eller skidt.

Jeg har sjældent været så enig med Jesper Petersen som i lige præcis det udsagn. Venstrefløjen har alt for længe brugt og misbrugt fortænkte matematiske beregninger af gini-koefficienten.

Det er et ligegyldigt tal i forhold til Danmark. For Danmark er et af de mest lige samfund blandt de rige lande i OECD. Vi har kun små indkomstforskelle, og langt de fleste her i landet har mulighed for at forme deres egen tilværelse. Vi har desværre sociale problemer i det danske samfund, men de skyldes ikke ulighed. Derfor bør vi droppe den diskussion om tal og brøker. Jeg går heller ikke op i, om skattereformerne fra S-R-SF-regeringen og VLAK-regeringen får gini-koefficienten til at gå op eller ned.

Det vigtigste for mig er, at danskerne får lov at beholde flere af de penge, de selv tjener. Og det gør de blandt andet med fri telefon, lavere registreringsafgift og større fradrag for indbetalinger til pension. Alle skattelettelser er gode skattelettelser.

Men med meldingen fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr om, at uligheden er et vigtigt pejlemærke for partiet i fremtiden, kan jeg godt være bekymret. Vi risikerer nemlig, at SF presser Socialdemokratiet og resten af rød blok til at føre en politik med et helt forkert fokus. Som led i sin kamp mod ulighed vil SF nemlig have afskaffet kontanthjælpsloftet.

SF har tidligere kastet rundt med tal og eksempler i ulighedsdebatten. Vi kan alle huske, at partiets tidligere socialordfører inviterede Liberal Alliances Joachim B. Olsen ud til en ”fattig” kontanthjælpsmodtager, som så viste sig slet ikke at være fattig. Kvinden var ikke ramt af fattigdom, men til gengæld havde hun kun en meget lille gevinst ud af at gå på arbejde.

Kontanthjælpsloftet gør netop, at det bedre kan betale sig at arbejde. Loftet har sammen med 225-timers-reglen medført, at flere ledige kommer i job eller uddannelse og dermed får et mere meningsfyldt liv. Hvis vi fjerner kontanthjælpsloftet igen, vil vi omvendt skubbe folk over i en passiv tilværelse, hvor de vil leve af offentlig forsørgelse, fordi det ikke kan betale sig at tage et job.

Samtidig vil en kamp mod ulighed fjerne fokus fra den ægte opgave, vi har med at løse sociale problemer: At give en god og effektiv hjælp til narkomaner, hjemløse og andre af de mest sårbare og udsatte i det danske samfund. Og en anden type hjælp end blot højere overførselsindkomster.

Spørgsmålet er, om det kun er Jesper Petersen, der har set lyset, eller om S-toppen også er blevet klogere. Herfra skal der lyde en klar opfordring til Socialdemokratiet: Stå fast på, at vi ikke skal bruge en ligegyldig brøk til at vurdere, om et politisk tiltag er godt eller skidt. Og bak op om, at vi skal beholde et kontanthjælpsloft, der bidrager til, at flere kommer i job.