Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Jeg måtte spærre øjnene op, da jeg læste indlægget fra den konservative lokalformand Lars Buhl her i Folketidende.
Lars Buhls indlæg handler om, hvad jeg skulle have sagt på et møde i august, som han ikke selv har været med til.
Der var tale om et konstruktivt møde, hvor jeg, mine embedsmænd og Lollands borgmester, viceborgmester og kommunaldirektør fulgte op på en gennemgang af kommunens økonomi, som ministeriet lavede før sommerferien.
Her i efteråret har det været fremme i pressen, at Lolland Kommune også benyttede lejligheden til at fortælle om kommunens oplevelse af, at enkelte hovedstadskommuner arbejder aktivt for at sende kontanthjælpsmodtagere til Lolland.
Den handling fra andre kommuners side finder jeg både usympatisk og asocial, hvilket jeg også har givet udtryk for, når medier og folketingsmedlemmer har spurgt. Det stod også i et svar til Folketinget fra i mandags. Her skrev jeg desuden, at der ingen undskyldning er for det, hvis kommuner ikke påtager sig at løse de opgaver, som de får finansiering til.
Men nogle medier har valgt at bruge et indirekte citat taget ud af sammenhængen i en artikel i NB Økonomi fra august, hvor jeg opfordrer kommuner som Lolland til at føre en aktiv beskæftigelsespolitik.
Det bliver siden på Twitter til, at jeg bare vil have kommunerne til at skræmme sociale klienter væk.
Den konservative lokalformand Lars Buhl opdigter så et citat fra mig i mandagsavisen.
Ifølge hans indlæg skulle jeg have sagt følgende: "Lolland Kommune kan dæmme op for alle de tilflyttende socialt udsatte ved at gøre det ulideligt for dem at være i kommunen, så de flyttede igen". Men, Lars Buhl, hvor har du læst det? Og hvem skulle jeg have sagt det til? Jeg mindes ikke at have udtalt det til nogen medier og bestemt heller ikke på mødet i august med Lolland Kommunes folk.
Tværtimod har jeg givet udtryk for, at det skal frem, hvis der er eksempler på, at nogle kommuner forsøger at skubbe deres opgaver over på andre kommuner.
Men fortællingen om min reaktion er ved at udvikle sig til en vandrehistorie.
Og med sådan nogle sker der det, at der hele tiden bliver lagt lidt oveni for at gøre den mere spændende. På samme måde som en fjer blev til fem høns i H. C. Andersens eventyr.