Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Det er godt at vide, at man er savnet, som Børsen skriver mandag, og bare rolig, jeg er her endnu, og kæmper stadigvæk for skattelettelser.
I kølvandet på offentliggørelsen af Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi har der været debat om lavere skat på arbejde og presset på arbejdsmarkedet.
I artiklen "Økonomer advarer: Større behov for at stramme op end for skattelettelser" i Jyllands Posten d. 16. marts stiller nationalbankdirektør Lars Rohde tilsyneladende spørgsmålstegn ved, om skattelettelser er et godt redskab til at tage hånd om det stigende pres på arbejdsmarkedet.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen er meget opmærksom på, at der er risiko for flaskehalse inden for nær fremtid. Derfor bør der gennemføres reformer, der giver et større arbejdsudbud.
Øget velstand kræver lavere skat
Men Lars Rohdes udtalelser kører på ét vigtigt område helt af sporet.
Han tvivler tilsyneladende på, at danskerne vil arbejde mere, hvis de får skattelettelser. Han citeres blandt andet for: ”De seneste 30 år har man set arbejdstiden falde, i takt med at skatterne er sænket”.
Jeg er derfor bekymret for, at nogen kan sidde tilbage med et fejlagtigt indtryk af, at lavere marginalskat ikke vil bidrage til at øge arbejdstiden.
Det er ingen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance og regeringen er store tilhængere af lavere skat på arbejde. Ambitionen om at lette skatten på arbejde er imidlertid ikke opstået som reaktion på et midlertidigt pres på arbejdsmarkedet. Vi ønsker helt generelt at øge gevinsten ved at arbejde for derigennem at øge den økonomiske vækst og velstand til glæde for alle. Det er både retfærdigt og fornuftigt.
Vi har ambitiøse mål for beskæftigelse og velstand, og jeg kan ikke se for mig, at man kan nå målene uden at gennemføre skattelettelser.
Skattelettelser øger arbejdstiden
Der er bred enighed blandt økonomiske eksperter om, at lavere marginalskat i Danmark vil øge arbejdstiden, selvom der selvfølgelig er usikkerhed om, hvor store effekterne er, og hvor hurtigt den fulde virkning indtræffer. Det afhænger i sagens natur også af, hvilken skattelettelse der konkret overvejes.
Lavere skat på arbejde har den egenskab, at det bidrager til at øge velstandsniveauet permanent og ikke kun kan bruges til at afhjælpe en situation med mangel på arbejdskraft.
Giv en gevinst for at yde ekstra
Det er selvfølgelig vigtigt, at man vælger skattelettelser, der effektivt øger arbejdsudbuddet. Det er også vigtigt, at man i en situation med risiko for flaskehalse sørger for, at den økonomiske politik samlet set bidrager til at tage presset af arbejdsmarkedet. Her er tilbageholdenhed med den offentlige forbrugsvækst oplagt, og det er præcis det, Liberal Alliance og regeringen lægger op til.
Når jeg nu er ved tasterne for at skrive et indlæg om effekter af skattelettelser, kan jeg i øvrigt ikke dy mig for at minde om, at vi ved, at topskattelettelser er en af de mest effektive måder at øge arbejdsudbuddet og velstandsniveauet på.
Det kan ske ved, at man enten hæver grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller sænker selve topskatteprocenten. Begge dele vil give rigtigt mange danskerne en økonomisk gevinst ved at yde lidt ekstra på arbejdsmarkedet til glæde for os alle.