Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Ulighed fylder alt for meget i den politiske debat herhjemme. Det har jeg sagt mange gange. Ligeså mange gange er der nogle, der har forsøgt at forvanske mine ord, så det fremstår som om, at jeg er ligeglad med hjemløse, prostituerede og narkomaner. Ligeglad med de mennesker, som slet ikke kan finde rundt i vores mange velmenende og desværre ofte for nyttesløse offentlige tilbud.
Så lad mig begynde med, at slå fast, at når jeg siger, at økonomisk ulighed er uinteressant, så er det fordi, at jeg ikke mener, at vores samfund bliver bedre af at diskutere matematiske stigninger og fald i fortænkte regnestykker.
Men tilbage til David Trads, der altså i sidste weekend gik helt amok og skrev i en blog, at ”man kan altså ikke tale sig ud af, at uligheden i disse år vokser i et rædsomt hurtigt tempo – og at denne polarisering ødelægger det Danmark, vi kender.”
Men Danmark er jo ikke ved at blive ødelagt. Jeg vil opfordre alle til at spørge sig selv, er mit liv økonomisk bedre og mere sikkert end for nogle år siden? Jeg tror, at rigtig mange vil svare ja på det spørgsmål. Optimismen er nemlig tilbage i Danmark. Vi er igen et land, hvor der bliver skabt arbejdspladser.
Men er der så en gruppe af mennesker, som slet ikke får gavn af velstandsfremgangen? Har David Trads ret, når han påstår, at uligheden stiger på en række områder. Nej, det er helt skævt. Det er et falsk billede at tegne af Danmark, at uligheden skulle være gået amok.
Her kommer noget fakta:
- Danmark er fortsat et af de tre mest lige lande i OECD. Vi har også den næstmindste andel af befolkningen i lavindkomstgruppen.
- Og der er ikke dokumentation for, at uligheden er steget markant. Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er for eksempel omtrent uændrede siden 2008.
- Den lille stigning i indkomstforskellene, som kan måles, skyldes blandt andet at antallet af studerende med relativt lav indkomst i en kort periode er steget - og det er efter min mening kun et sundhedstegn.
- Når man tager højde for, at der er kommet flere studerende og ældre, som i højere grad har deltidsbeskæftigelse end typiske lønmodtagere, så er der heller ingen tegn på øget lønspredning.
- OECD har derfor heller ikke anbefalet større lighed i Danmark. I rapporten ”Going for Growth 2017” fremhæver OECD i stedet behovet for initiativer, der styrker produktiviteten, øger konkurrencen og forbedrer uddannelserne.
- Når formuen er mere koncentreret end indkomst, afspejler det blandt andet, at ældre har større formue end yngre. Det skyldes, at ældre har haft længere tid til at spare op, og at de skal trække på opsparingen i deres alderdom.
Jeg forstår, at nogle bliver bange, når David Trads skriver, at ”Uligheden går amok! Det skal stoppes!”. Men heldigvis er det altså også helt forkert.
Vi skal fortsat bruge kræfterne på at skabe vækst og fremgang i hele Danmark, og så skal vi koncentrere os om at hjælpe dem, som virkelig har behov for hjælp – nok også en anden type hjælp end bare lidt højere overførselsindkomster.