Potentialer i Lolland Kommune

29-06-2017

Debatindlæg i Lolland-Falsters Folketidende

Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

 

I regeringen har vi sat os for, at der skal gang i dansk økonomi.

Beskæftigelsen skal op, og samfundet skal være rigere.

Den vækst skal komme hele landet til gode. Derfor har vi taget en række skridt for at forbedre balancen i landet. Vi gør blandt andet en indsats for turismen, moderniserer planloven og arbejder for bedre mobildækning.

Når det gælder kommuners økonomiske vilkår, prioriterer vi i år strukturelle udfordringer i land-og yderkommuner frem for storbyudfordringer. I økonomiforhandlingerne med kommunerne har vi afsat en ekstra høj pulje på 350 mio. kr. i 2018 til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.

Jeg anerkender, at Lolland er udfordret. Skatteindtægterne er lave, unge flytter væk, mens andre, der flytter til, har brug for kommunens hjælp.

Men vi har faktisk et finansieringssystem, som er målrettet kommuner med et svagt indtægtsgrundlag.

Lolland Kommune er den kommune i hele landet, som modtager de største beløb fra udligningen mellem kommunerne. Dertil kommer en række supplerende tilskud. I 2017 modtager kommunen samlet set ca. 1,5 mia. kr. i tilskud og udligning.

Lolland Kommune har overfor mig givet udtryk for, at de penge, som kommunen modtager, ikke rækker. Samtidig har kommunen tilkendegivet, at den ikke selv har mulighed for at gøre mere for at forbedre sin økonomi. Derfor er det aftalt med kommunen, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vil gennemgå økonomien og afdække, hvor der kan være effektiviseringspotentialer i kommunen.

Ministeriet har netop sendt Lolland Kommune en sådan gennemgang. Her sammenlignes Lolland med andre land-og yderkommuner, der også i høj grad er afhængige af tilskud og udligning -kommuner som Guldborgsund, Langeland, Tønder, Morsø og Vesthimmerland.

Min konklusion er, at der fortsat er potentialer i Lolland Kommune for en mere effektiv drift.

Gennemgangen peger på, at kommunen på kort sigt kan hente noget ved fortsat at kigge på områder som administration og skoler samt et styrket fokus på anlægsudgifter. Derudover er der igangsat et stort moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvor regeringen og KL sammen peger på områder og initiativer, som kommunerne kan tage fat i og hente inspiration fra.

Gennemgangen peger også på, at kommunen kan styrke det langsigtede arbejde på flere fronter med det klare mål for øje, at flere i Lolland Kommune skal blive i stand til at klare sig selv.

På området for udsatte børn og unge kan kommunen fokusere endnu mere på forebyggelse, end den gør i dag. I forhold til beskæftigelsesindsatsen har Lolland Kommune også nogle håndtag, den kan dreje på. Kommunen er lykkedes med at nedbringe langtidsledigheden, men har en højere ungdomsledighed end sammenlignelige kommuner, så der kan gøres mere for at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Jeg siger ikke, at Lolland Kommune ikke har udfordringer, der også i fremtiden betyder behov for tilskud. Men alle kommuner har et ansvar for løbende at foretage tilpasninger, så de løser opgaverne så effektivt som muligt. Og jeg mener ikke mindst, at det er vigtigt, at enhver kommune går efter at opnå det bedst mulige udgangspunkt for sine borgere og dermed også for kommunens økonomi på længere sigt. Med det afsæt ser jeg frem til den videre dialog med Lolland Kommune.