Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Det er udtryk for politisk snæversyn, når man gør ulighed til en af de allerstørste udfordringer i Danmark netop nu.
For det første er der ikke dokumentation for, at ' uligheden' i Danmark er steget markant. Ulighed kan ikke måles med ét tal, og hvis man vil have et nuanceret billede af udviklingen, er man nødt til at bruge en række indikatorer. Hvis man kigger på dem, så får man også et noget mere nuanceret billede, end at stigende ulighed er et alvorligt problem.
Det kan sådan set siges ganske kort: »Danmark er et samfund uden store økonomiske skel. Indkomstforskellene er små i et internationalt perspektiv, der er stor social mobilitet, og lavindkomstgruppen er lille«. Ordene er den radikale leder Morten Østergaards, og de faldt i maj 2015 i forordet til redegørelsen ' Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2015'. Der er selvfølgelig sket noget siden da, men ikke noget der ændrer på, at Danmark er et meget lige land.
For det andet handler velfærdssamfundet om meget mere end en lige indkomstfordeling.
Heldigvis. Fundamentale opgaver for velfærdssamfundet er f. eks. at sørge for sundhed, undervisning, uddannelse og pleje af ældre.
Jeg forstår godt, at et argument om stigende ulighed er belejligt, hvis man ønsker en polemisk kamp om kontanthjælpsloftet.
Men faktum er, at indkomstforskellene er små i Danmark. En af forklaringerne er, at der i høj grad er lige muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og det ændrer kontanthjælpsloftet ikke på.
Hvis man vil have en frugtbar diskussionen om velfærdssamfundet, bør man starte et andet sted, nemlig med spørgsmålet om, hvordan vi moderniserer det og får den bedst mulige kvalitet for de penge, vi vælger at bruge. Min ambition er, at Danmark fortsat og i endnu højere grad skal være et samfund, hvor alle har mulighed for at tilrettelægge og forme deres eget liv. Det kræver reformer.
Vi må erkende, at en offentlig sektor som den danske med en høj grad af lige muligheder for alle ikke er gratis. Reformer, der øger arbejdsudbuddet og effektiviserer den offentlige sektor, bidrager til at finansiere og fremtidssikre velfærdssamfundet.
Reformer kan også være med til at åbne arbejdsmarkedet for grupper, der i dag ikke har foden inden for på arbejdsmarkedet. Og det er en hjørnesten i en ansvarlig socialpolitik.
Der findes faktisk lande, hvor uligheden er stor. Men i Danmark sætter oppositionen himmel og jord i bevægelse, når ginikoefficienten stiger med nul komma dut. S-SF-R-regeringen indførte en fattigdomsgrænse under påskud af, at den var et vigtigt instrument i politikudviklingen - men den førte ikke til nye initiativer.
Lad os lægge den golde diskussion om høj ulighed i Danmark bag os. Lad os se på de udfordringer, det danske samfund står over for. Og lad os sammen finde gode løsninger.