Det talte ord gælder
Deres Kongelige Højhed. Kære alle sammen.
Tak for invitationen, og tak til Mødrehjælpen og Trine Torp for at samle os om en vigtig dagsorden. Med konferencen her sætter I fokus på, hvordan vi bedst hjælper de mange børn og voksne, der lever med vold i familien.
Det er også noget, der optager mig meget som minister. Og jeg mener, det er afgørende for den fælles indsats på området, at vi mødes på tværs af aktører og deler vores viden.
Familierne har afgørende betydning for sammenhængskraften i samfundet og for os som mennesker. Derfor skal de have gode vilkår. Det er en mærkesag for mig som konservativ.
Familien er som regel et trygt fælleskab, hvor vi er der for hinanden, og hvor vores børn kan lære og udvikle sig. Så når familien pludselig bliver dér, hvor man ikke længere kan være tryg – der hvor krisesituationerne opstår – så har det meget alvorlige konsekvenser. Ikke kun for de involverede voksne, men i særdeleshed også for børnene.
Det understreger den nye SFI-rapport ’Børn, der oplever vold i familien. Omfang og konsekvenser’. Det er hjerteskærende læsning. Og det er så vigtigt, at vi gør vores yderste for også at hjælpe de børn, der bliver ofre.
Alle ved, at vold mod børn er forbudt: At det mærker dem for livet og gør, at de har brug for hjælp. Men der er ikke altid samme opmærksomhed på børnenes behov, når slagene ikke rammer dem fysisk. At opleve vold mellem de voksne er også nedbrydende for dem.
Når de vokser op med vold – uanset om volden er direkte rettet mod dem eller ej – er de konstant i alarmberedskab. De får måske dårligere selvværd og tror, at de ikke er værd at elske. De klarer sig ofte dårligere i skolen. De er i højere risiko for at få depression. Og de kan have svært ved at finde deres plads i fællesskabet, når de er blevet voksne.
Hvis vi vil overlevere et samfund til de næste generationer i en bedre stand, end vi overtog det, har vi et ansvar for at bryde de negative mønstre, der findes i nogle familier. Det betyder blandt andet, at vi har en pligt til at støtte de børn, der er ofre for vold, så det ikke spænder ben for dem langt ind i voksenlivet.
Mange aktører er repræsenteret i dag. Og jeg ved, at I hver især gør en stor indsats. Det skal I have ros for. Jeg ved også, at mange af jer har fokus på børnene og holder øje med, om de har brug for hjælp, selvom det ikke er jeres primære indsatsområde. Det er meget vigtigt.
Alle omkring familierne skal tage ansvar. Det gælder for eksempel også i skoler og dagtilbud. Vi har en pligt til at reagere og underrette kommunen, hvis vi er bekymrede for et barn og dets situation derhjemme, så det kan få den rette professionelle hjælp så tidligt som muligt.
Området bærer generelt præg af, at der er rigtig mange forskellige organisationer og tilbud. Der er for eksempel krisecentre, tilbud til voldsudsatte mænd, ambulante tilbud og tilbud til voldsudøvere. Og det er godt. For alle har ikke nødvendigvis brug for den samme hjælp.
Det er bare utroligt vigtigt, at vi sørger for et godt samspil mellem de forskellige aktører. Vi har brug for en mere koordineret fælles indsats mod vold i familier. Og vi skal løbende dele vores viden og erfaringer.
Det bidrager vi netop til i dag.
Fra politisk side er der bred opbakning til den fælles indsats på området. Som mange sikkert ved, er der i satspuljeaftalen for 2017 afsat over 65 mio. kr. til en samlet indsats mod vold i nære relationer. Og her er netop det brede fokus omdrejningspunkt for, hvordan vi kan forbedre de eksisterende indsatser.
Med satspuljen har vi blandt andet afsat midler til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge” og til Dialog Mod Volds behandlingstilbud til voldsudøvere.
Begge projekter får fat på målgrupper, som vi ellers kan have svært ved at hjælpe via det almindelige system. Og begge har arbejdet målrettet med at dokumentere effekten af tilbuddene.
Med viden om effekter bliver det lettere at synliggøre de ressourcer og kompetencer, der er i det enkelte tilbud. Det er vigtigt, for at vi kan skabe en mere specialiseret hjælp til ofrene.
Jeg glæder mig i det hele taget over, at rigtig mange af jer bidrager til at udvikle området ved at arbejde seriøst og målrettet med viden og dokumentation.
Med satspuljeaftalen er der også igangsat et arbejde for at etablere en national enhed mod vold i nære relationer. Det unikke ved enheden er, at den bliver en platform til bredt samarbejde og bedre koordination. Den giver mulighed for at få nedbrudt nogle af de barrierer, der kan være, ved kun at have fokus på for eksempel vold mod kvinder eller vold mod mænd.
Enheden giver mulighed for at samle viden på tværs og på den måde få summen til at blive mere end delene. Hvis alle aktører lærer af hinanden og er bevidste om, hvad de selv er særligt gode til – så kan vi bedre sætte ind med hjælp, der passer til den enkeltes behov.
Med den nye satsaftale sender vi fra politisk side et klart signal om, at vi ønsker en bred indsats. Og succesen vil blandt andet afhænge af, om I bidrager med viden til enheden og bruger den aktivt.
Det er alfa og omega, at vi – politikere, fagfolk og interessenter – bruger hinanden konstruktivt i indsatsen mod vold i familier.
Jeg er klar til at løfte min del af ansvaret, og jeg ser frem til at modtage de anbefalinger, der kommer ud af konferencen her.