Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Socialdemokraterne tegner et forvrænget billede af den økonomiske ulighed.
Seneste eksempel leverer Christine Antorini (S). Hun anklager i Politiken 27.3. regeringen for at have indledt et angreb mod lighed og social mobilitet i Danmark. Liberal Alliance og undertegnede skulle være blandt angrebets bannerførere.
Jeg vil begynde med at slå fast, at økonomisk ulighed ikke er et omfattende problem i Danmark. Det er heller ikke et alvorligt tiltagende problem. Faktum er, at indkomstforskellene i Danmark er de tredjelaveste i OECD. Siden 2008 har der kun været en ganske svag stigning i indkomstforskellene i Danmark. Det hæfter OECD sig også ved i deres publikation Going for Growth, der netop er udkommet, og hvor de peger på, at reformer er vejen frem.
Det danske skattesystem og indkomstoverførslerne resulterer i en stor grad af omfordeling. Der er gennemført skattereformer, som har gjort skattesystemets omfordelende virkning lidt mindre. Til gengæld styrker reformerne gevinsten ved at arbejde.
Hvorfor har Socialdemokratiet - også under Thorning-regeringen, som Christine Antorini var medlem af - gennemført sådanne reformer? Naturligvis fordi erfaringerne viser, at flere kommer i beskæftigelse, når det kan betale sig at arbejde.
Det styrker vækst og beskæftigelse - se, det er en af vores hovedopgaver som politikere.
En politik, der styrker beskæftigelsen, vil også gavne den sociale mobilitet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er bedst for et barn at vokse op med forældre, der deltager i et arbejdsfællesskab. Alle skal forsørge sig selv, hvis det er en realistisk mulighed.
Socialdemokratiet ynder at fremhæve den fattigdomsgrænse, som de selv indførte, da de sad i regering. Men hvad kom der egentlig ud af fattigdomsgrænsen? Så vidt jeg ved ingen nye initiativer. Det kan jeg jo egentlig godt forstå, for økonomisk ulighed og fattigdom er ikke et relevant problem i Danmark. Men det kan selvfølgelig være nyttigt i et bagklogt korstog mod blå blok.
Jeg ved, at Christine Antorini er engageret i børn og unges uddannelser. Vi mere end deler det engagement. Det er stedet at sætte ind, hvis alle skal have et godt afsæt i livet. Derfor vil regeringen også afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. til at styrke indsatsen over for de fagligt svageste elever.
Regeringen vil også på andre måder forsøge at fremme den sociale mobilitet og lige muligheder, men absolut lighed bliver aldrig et mål i sig selv.
En politik, der styrker beskæftigelsen, vil også gavne den sociale mobilitet.