Det er en ulykkelig situation, hver gang en familie bliver sat ud af deres bolig. En udsættelse kan komme på tale, når huslejen ikke bliver betalt, og når der ikke bliver reageret på rykkerne fra udlejer. Der kan være flere årsager – det kan handle om alt fra dårlig økonomi til manglende evne til at administrere økonomien, stor gæld, psykiske vanskeligheder, misbrug eller en kombination af flere faktorer. Derfor har kommunerne en vigtig opgave og nogle helt klare forpligtelser over for en række af de udsættelsestruede lejere, når de bliver underrettet om en huslejesag fra de almene boligorganisationer eller fogedretten.
Kommunen skal rådgive og vejlede lejere, der er i risiko for at blive sat ud. Det kan være hjælp til at søge om boligstøtte eller anvisning af en almen bolig. I nogle tilfælde kan kommunen også midlertidigt hjælpe med at betale huslejen, hvis det på sigt kan forhindre en udsættelse. Her kan kommunen stille krav om, at der bliver lavet en aftale om administration af huslejebetalingen, en plan for flytning til en billigere bolig eller deltagelse i gældsrådgivning.
Siden slutningen af 00’erne er der både fra centralt hold og i kommunerne gjort meget for at bekæmpe udsættelser. Senest har regeringen sammen med kredsen af satspuljepartier støttet frivillig gældsrådgivning med over 20 mio. kr. i år og næste år. De mange tiltag gennem årene ser heldigvis ud til at have virket. Siden 2010 er antallet af huslejesager, der fører til udsættelse, halveret.
Nogle vil gerne gøre det til et spørgsmål om størrelsen på kontanthjælp og andre ydelser. Det er ærgerligt, og det vil føre til en forfejlet politik. SFI har undersøgt spørgsmålet grundigt og kommer frem til, at der typisk er tale om et sammenfald af flere faktorer, når lejere sættes ud. Svaret er altså ikke at sætte kontanthjælpen og andre ydelser op – eller afskaffe kontanthjælpsloftet, som sikrer, at det bedre kan betale sig at tage et arbejde end at forblive på offentlige forsørgelse. Nej, løsningen er en god og målrettet indsats, og at vi bliver bedre til at forebygge, at huslejesager ender i fogedretten – og i værste fald med en udsættelse. Det kræver, at vi baserer os på metoder med dokumenteret effekt.
Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det forebyggende arbejde bedst gribes an. Helsingør Kommune er siden 2016 gået nye veje for at sikre en mere effektiv indsats. Et nyt initiativ er en dedikeret social boligmedarbejder, der går ind og hjælper med at få opklaret, hvor problemerne ligger for den enkelte borger eller familie. Medarbejderen arbejder intensivt på at få etableret et tillidsfuldt forhold til den udsatte borger. Det betyder blandt andet, at medarbejderen møder fysisk op hos borgeren for – sammen med borgeren – at få lagt en handlingsplan, der kan rette op på den økonomiske situation. Udgangspunktet for indsatsen er hjælp til selvhjælp, og det nye initiativ har virkelig båret frugt. Fra 54 udsættelsessager i kommunen i 2015 til foreløbigt 3 i 2016.
Det er afgørende, at vi finder ud af, hvordan vi bedst hjælper udsættelsestruede lejere, får dokumenteret metoderne og spredt de gode erfaringer. Vi skal sætte målrettet ind over for de grundlæggende problemer, som udsatte borgere i vores samfund har, så de indsatser, vi sætter i værk, har en gavnlig virkning.