Det talte ord gælder
Kære alle sammen. Tak for invitationen til at være med her i dag.
Hjemløsedagen er blevet en tilbagevendende årlig begivenhed, som sætter fokus på en af de store sociale udfordringer, vi har i Danmark.
De første, vi skal anerkende, er selvfølgelig de hjemløse. Det er jer, der skal ses og høres i dag.
Men vi skal også sige tak til dem, der gør et stort arbejde for at kæmpe jeres sag. Ikke kun i dag, men hele året rundt. Det er blandt andre De hjemløses landsorganisation – SAND, Kirkens Korshær, Mændenes hjem, Kofoeds Skole og Projekt Udenfor. Det er alle jer, der udgør Foreningen Hjemløsedagen og jer, der er frivillige. Tak for jeres indsats!
Dagens tema ’Retten til at være med’ rummer et vigtigt budskab. For vi er en broget flok, men vi er også en del af et fællesskab.
Et fællesskab, hvor vi er ligeværdige og respekterer hinanden – hvor vi vil det bedste for de mennesker, der af den ene eller anden grund mangler et hjem.
Et fællesskab, hvor vi intet har tilovers for dem, som ikke behandler jer ordentligt.
***
Hjemløse er borgere på lige fod med alle andre. I har ret til et liv med jeres egen bolig, et stærkt netværk, sundhedshjælp, uddannelse og job. I har ret til at deltage aktivt i fællesskabet og blive hørt. Og derfor har vi som samfund en forpligtelse til at hjælpe jer.
Vi ved, at vi kan få mennesker ud af hjemløshed. Men desværre bliver der ved med at komme nye til – særligt unge – og i dag er der over 6.000 hjemløse i Danmark. Det er en udvikling, som jeg og regeringen ønsker at vende.
Som jeg ser det, er der tre vigtige områder i det arbejde:
Vi skal blive bedre til at forebygge.
Vi skal udbrede den viden og de erfaringer, vi allerede har.
Og så skal vi have alle de gode menneskelige kræfter i spil.
***
Vi skal ikke kun hjælpe, når problemerne har hobet sig op. Derfor er forebyggelse afgørende, hvis vi vil undgå, at flere bliver hjemløse.
De alt for mange unge, der lever på gaden eller bor på herbergerne, er særligt problematisk. De skal have samme muligheder som deres jævnaldrende for at komme godt ind i voksenlivet. Og det er netop baggrunden for to vigtige projekter, vi er i gang med.
Det ene handler om at styrke den forebyggende og tidlige indsats for unge, der er hjemløse eller i risiko for at blive det.
Det andet projekt går ud på at afprøve en ordning med midlertidige overgangs-boliger til de mest udsatte. For når de har en fast base, bliver det også lettere at løse de øvrige problemer, der kan være.
***
Selvom der er kommet flere hjemløse de seneste år, tror jeg, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen. Især hvis vi bliver bedre til at tage de mest effektive metoder i brug. Det er noget, vi politikere, professionelle og frivillige fortsat skal samarbejde om.
Sidst jeg var minister på socialområdet tilbage i 2009 og 2010, var Hjemløsestrategien netop sat i gang. Den havde 500 mio. kr. med på vejen. Erfaringerne med strategien viser nu, at ni ud af ti, der fik støtte til at få deres eget hjem, også blev boende i det.
Den manglende bolig er som regel ikke det eneste problem, som I hjemløse slås med. Men det er der, vi skal starte. Og den viden skal tages i brug i endnu flere kommuner.
I slutningen af september var jeg på besøg i bomiljøet Thorsholm i Høje Taastrup. Det består af 10 små boliger og nogle støttepersoner.
Her fik jeg mulighed for at tale med den tidligere hjemløse Søren. Han er kommet ud af sit stofmisbrug og har nu sit eget hjem med terrasse og have, hvor han dyrker tomatplanter i sit drivhus.
Høje Taastrup har i dag 40 procent færre hjemløse end i 2013. Og det interessante er, at de netop bruger de metoder, som vi ved virker.
***
Det, vi mennesker kan gøre for hinanden, er noget af det mest værdifulde, når det handler om at skabe forbedringer for hjemløse.
Jeg glæder mig, når både politikere, professionelle, frivillige og andre folk ikke bare kigger den anden vej, men viser omsorg og respekt.
Til gengæld bliver jeg rasende, når jeg hører om hjemløse, der er blevet behandlet uværdigt eller ligefrem overfaldet eller forgiftet. De personer, der gør sådan noget, skal ikke slippe godt fra det. Og det er et vigtigt budskab fra mig her i dag: Vi har alle et ansvar for at råbe højt og gøre noget, når den slags finder sted. Vi skal aldrig acceptere, at der bliver hakket på jer, som har det svært i forvejen.
Heldigvis er langt de fleste mennesker klar til at give en hånd med, når de ser, at nogen har brug for hjælp. Det er man ikke i tvivl om, når man tænker på den seneste tids indsats for de mange flygtninge.
Det er mit ønske, at tendensen ikke stilner af igen. Det vil være fantastisk, hvis engagementet varer ved og breder sig til flere områder end dem, der får mest opmærksomhed i medierne.
Som hjemløs er det også en god idé at melde sig til noget frivilligt arbejde – det kan give nye venner og være et skridt på vejen til en mere stabil og tryg tilværelse. Men det er også værdifuldt, fordi vi har brug for jer, som er eksperter på området. I kan hjælpe hinanden. Og I kan give andre et indblik i jeres udfordringer.
Når I fortæller om jer selv, kan det nedbryde fordomme og styrke vores fællesskab på tværs af sociale skel.
I Hus Forbi fra oktober kan man læse, hvordan den hjemløse ’Chopper’ holder foredrag om livet på gaden. Det gør han blandt andet som en del af den sociale virksomhed ’Gadens Stemmer’.
Når jeg står her med ’Hus Forbi’ i hånden – så er det også for at minde alle om, hvor vigtigt det er altid at have en 20’er med i lommen til at købe sådan en. Det er en af de små ting, vi kan bidrage med i hverdagen.
Til august 2016 er det 20 år siden, at avisen udkom første gang under kulturby-året i København. Og konceptet er jo også genialt: De omkring 2.200 sælgere, der er lige nu, får noget meningsfuldt at stå op til og mulighed for selv at tjene lidt penge. Samtidig skaber avisen synlighed og debat om hjemløses holdninger og behov. Det er der brug for.
***
Alle os, der er her i dag, vi er en del af et fællesskab, hvor vi er ligeværdige: Hvor vi har ret til at blive hørt og respekteret og har ret til et liv med vores egen bolig.
Det er mit mål, at vi de kommende år skal have færre hjemløse.
Derfor skal vi forebygge – særligt i forhold til de unge.
Vi skal udbrede de bedste metoder til at hjælpe.
Og så skal vi bruge den stærkeste ressource, vi har: Nemlig det, som vi kan gøre for hinanden.
Tak for ordet, og rigtig god fornøjelse med programmet i dag. Vi ses foran scenen, for jeg bliver her lidt endnu.