Landdistrikter og ø-kommuner kan se frem til at tiltrække flere tilflyttere

20-05-2022

Og danskerne i de større byer kan glæde sig over, at det nu bliver nemmere at afprøve drømmen om livet på landet.

De seneste år er der sket en fraflytning fra land mod by. Den udvikling vil regeringen vende.

Derfor forventer regeringen, sammen med et bredt flertal i Folketinget, at vedtage en lovændring inden sommerferien, som vil træde i kraft den 1. juli 2022.

Den giver de kommuner, der oplever en tilbagegang i befolkningstallet, mulighed for at udleje huse – såkaldte bosætningshuse – i 3-12 måneder.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen forventer, at lovændringen vil få flere danskere til at tage springet og flytte til landdistrikterne, så vi igen kan se levende bymidter i de små danske byer.

Og ministeren håber på, at flere af danskerne vil blive så glade for at bo i landdistrikts- og ø-kommunerne, at de bosætter sig fast.

Herunder fortæller Christian Rabjerg Madsen mere om, hvorfor det er en god nyhed: