Flere i arbejde og mere tryghed i udsatte områder

22-12-2021

Indlæg i Politiken af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek

Parallelsamfundspakken virker, og dét er en væsentlig succes for vores folkestyre i en tid, hvor 'vilde problemer' er svære at løse.

Det går frem på de fleste parametre i de udsatte boligområder, og særligt på beskæftigelsen er der sket en markant forbedring. Det viser den fjerde opgørelse over udsatte boligområder, siden vi i 2018 gennemførte parallelsamfundspakken med et bredt flertal i Folketinget. Uanset hvad man mener om lovgivningen, er der gode nyheder: På trods af en generelt højere arbejdsløshed i samfundet det seneste år er beskæftigelsen i de udsatte områder steget, og det lægger til de to seneste år, hvor der også var markant fremgang.

Antallet af kritikere falder også år for år. Mange, der i sin tid var bekymrede, er nu betryggede. Folk kan jo se, at vi formår at skabe blandede boligområder.

Men for de tilbageværende modstandere bliver modstanden stadig mere skinger og tendentiøs. Det gælder ikke mindst sociologen Aydin Soei, der efter listernes offentliggørelse skrev et langt facebookopslag, som i det væsentlige blev trykt og slået stort op i Politiken 4.12. Kritikken følger en skabelon, hvor man påstår, at tilhængerne af lovgivningen er arrogante og usaglige, for på den måde at kunne fremhæve egne kvaliteter.

Det er måske standard på Facebook, men det er spøjst, at Politikens debatredaktion er så ivrige efter at viderebringe kritikken, at man ikke forholder sig til substansen i det viderebragte.

Således skriver Soei, at jeg »igen og igen« har påstået i en debat med ham, at beskæftigelsen i områderne ikke rykkede sig, for så et par måneder efter at mene det modsatte. Det er faktuelt forkert. Fakta er, at det i årene op til, vi vedtog parallelsamfundspakken i 2018, gik uhyre langsomt med beskæftigelsen, men at det i årene efter er gået stærkt, og årets lister bekræfter det endnu en gang: Flere er i arbejde, flere får en uddannelse, og gennemsnitsindtægten stiger.

Det er også faktuelt forkert, når Soei skriver, at vi vil rive boliger ned »i selvsamme områder«, som vi nu vil bygge flere almene boliger i. Den nye boligaftale har sin hovedvægt centralt i hovedstadsområdet, hvor der som følge af parallelsamfundspakken ikke skal rives boliger ned. I Tingbjerg - det største udsatte område i vores hovedstad - skal der derimod nybygges over 3.000 nye boliger for at skabe et mere blandet boligområde.

Desværre er det blevet sådan for modstanderne af parallelsamfundspakken, at fordrejning af fakta og grotesk overdrivelse er blevet krykkestokke for argumenter så vanskabte, at selv de mest inkarnerede modstandere ikke kan holde dem gående uden.

Sådan har det lydt lige siden vedtagelsen af parallelsamfundspakken i 2018: stadig mere oppustede tal om, hvor mange boliger der skulle rives ned, hvor mange der skulle forlade deres hjem. Halve og kvarte sandheder pakket ind i moderne slumromantik og konspirationsteorier om de demokratisk valgte boligorganisationers skjulte motiver.

Virkeligheden er, at parallelsamfundspakken indtil nu har været en kæmpe succes. Listerne taler deres tydelige sprog: De viser det, som et flertal i Folketinget, et flertal i de relevante byråd og et flertal i boligorganisationerne hele tiden har hævdet: at vi ville se sociale fremskridt og mere blandede boligområder, når først vi fik bragt lovgivningens muligheder i spil. Fortsætter den aktuelle udvikling, vil vi inden for et årti se et Vollsmose, der indgår som en relativt almindelig bydel i Odense.

Når det er sagt, ser jeg ingen grund til at forklejne de indsatser, som Soei hylder: de boligsociale indsatser, fleksibel udlejning og renovering af 1960'ernes og 1970'ernes modernistiske beton. De greb, som boligorganisationer og kommuner brugte før 2018, var ganske rigtigt effektive i en lang række områder, herunder eksempelvis Avedøre Stationsby eller Vejleåparken i Ishøj. Men det er værd at huske, at også de redskaber blev mødt med bekymrede miner og mistro, da de blev introduceret. Og selv om de var virksomme mange steder, var der åbenlyst også boligområder, hvor de ikke slog til. For eksempel i Vollsmose.

Det var derfor, at vi i 2018 tog skridt til - én gang for alle - at gøre op med parallelsamfund. For os socialdemokrater er det nemlig helt afgørende, at vi får skabt blandede byer, og at alle børn har de samme muligheder, uanset hvor de vokser op. Havde vi ladet være med at handle, sådan som Soei og hans ligesindede anbefalede, var udviklingen uden tvivl fortsat i den gale retning. Ja, vil man se, hvordan det havde udviklet sig i levende live, kan man besøge de svenske storbyer, hvor den sociale og etniske opdeling af byerne er langt fremskreden, hvor der udkæmpes narkokrige med militære våben, og hvor banderne i udsatte boligområder har overtaget voldsmonopolet fra det svenske politi.

For de tilbageværende modstandere bliver modstanden stadig mere skinger og tendentiøs.